Betal kun for konverteringer med affiliate marketing

No cure, no pay!

Affiliate marketing er ren performancebaseret markedsføring – derfor “No cure, no pay!” Du betaler kun et forud aftalt beløb eller en procentsats, hver gang en bruger konverterer*. En konvertering kan fx være et køb i din webshop, en anmodning om et tilbud på en opgave (via formular på dit website), eller en booking / tidsbestilling.

Med andre ord, så koster det dig ikke noget*. Også selvom tusindvis af forbrugere måske har set dig omtalt rundt omkring på nettet. Så længe du ikke har fået skabt noget omsætning, der kan spores direkte til dine affiliate marketing kampagner.

*Udover konverterings-fee fakturerer Generaxion et fast årligt beløb for håndtering af dine affiliate marketing kampagner. 

Hvad koster det, og hvem kan bruge affiliate marketing?

Affiliate marketing er derfor ikke kun relevant for webshops, men også virksomheder i diverse servicefag, hvor forbrugeren kan udføre en aktiv handling på dit website, såsom at udfylde en formular.

Hvor meget du betaler pr konvertering afhænger i høj grad af avancen i din branche, gennemsnitlig ordreværdi, popularitet af produkt/ydelse, osv, osv…

En af de helt store fordele ved affiliate marketing er, at du kan få flere ordrer i din forretning på relativ kort tid. Samtidig har du helt styr over økonomien, da du på forhånd ved, hvor stor en provision du skal betale til de publishers, som genererer trafik til dit website og dermed skaber salg i din forretning.

En publisher kan være en blogger eller influencer, som markedsfører dit produkt eller din ydelse for dig og dermed får “en bid af kagen”, hver gang vedkommende skaber en konvertering til dig. Publishers kan også være ejere af prissammenlignings-websites, forbrugertest-portaler, osv.

Hvilke publishers og affiliate netværk der er mest relevante for dig og din forretning, vil din personlige affiliate marketing konsulent rådgive dig om. Vores affiliate-specialister har mange års erfaring fra branchen, og de ved, hvad der fungerer, og hvad der ikke gør. 

Teoretisk eksempel på affiliate marketing

Lad os antage, at du har en tømrervirksomhed, som gerne vil udføre køkkenrenovering. I den sammenhæng vil vi lave en “Bestil tilbud på køkkenrenovering” formular på dit website, inkl grafik og tekster. Denne landingpage med tilbudsanmodning får vi affiliate marketing publishers til at tiltrække besøgende til. Hver gang en forbruger så udfylder formularen, skal tømrervirksomheden betale fx 25 kr i provision.

Er du ejer af en webshop er det endnu mere gennemskueligt at regne på, hvad der kan svare sig for dig, når vi snakker affiliate marketing.
Ved du fx at din gennemsnitsordre er på 1.000,- kr, og at du i snit tjener 350,- kr pr ordre, så er det en rigtig fin forretning, hvis du skal give en publisher 5% af varekurven i provision ved salg. Der skal naturligvis tages højde for, at nogle varekategorier kan have en anden avance end andre. Alt det skal din affiliate marketing konsulent nok hjælpe dig med at få afklaret.