Lokal markedsføring

Skrevet af Josephine Manthai, Marketingkonsulent, d. 14.01.2019

Lokal markedsføring - hvad for noget?

Inden vi fordyber os i mulighederne med lokal markedsføring, så lad os først slå fast, hvad det er. Lokal markedsføring er for dig, hvis virksomhed har en fysisk placering og derfor er afhængig af lokalområdet. Størrelsen på virksomheden eller branchen er underordnet, det afgørende er, at du ved, at din målgruppe (eller noget af din målgruppe) er lige i nærheden. Frisørsalon, restaurant, tandlægeklinik, tømrerforretning, brolægger eller køreskole? Eksemplerne er mange. 

Vi vil have den gode købsoplevelse

Du tænker nok, kan vi stadig tale om lokal markedsføring, når vi med vores smartphone i hånden har adgang til nærmest hvad som helst i en radius af flere tusinde kilometer? Ja mere end nogensinde før! Som forbruger søger vi den gode købsoplevelse – og hvis vi føler, at den lokale frisør kender vores behov, eller du ved, at pizzeriaet i nabogaden har lige netop din yndlings meat-pizza, jamen så gider du da heller ikke køre efter en anden forretning.

Lad os lige fremhæve et nøgleord, du med sikkerhed har hørt før. SYNLIGHED! Du skal på bykortet, hvis du vil have folk i forretningen og henvendelser fra de lokale. Når folk søger på en lokal leverandør er det faktisk hele 36 % af søgningerne, der kobles op på en by eller postnummer. Det understreger, at vi måske nok har adgang til hele online verdenen, men vi sætter også stor pris på de nære og lokale butikker/relationer.

 

Kilde: Cleverclicks.com.au

Bør din virksomhed markedsføre sig lokalt?

Der er så meget snak om, hvorvidt din virksomhed bør være aktiv på ALLE online platforme. Men hvad giver i virkeligheden mest værdi for din virksomhed? Er det en lokal forankret markedsføringsstrategi, der er det rette? Jo, den evindelige ”det afhænger af branche, målsætning og målgruppe”, den er skam stadig gældende. Men der er også en række klare anbefalinger, som du med fordel kan finde inspiration i.

Får Byens Køreskole Næstved noget ud af at markedsføre sig bredt geografisk? Det tænker jeg sagtens, at du selv kan svare på. Men hvad med Specialtandlægecenter Vestjylland, der søgte at komme på bykortet i lokalområdet – hvad der ikke blot lykkedes, men endda også har skabt en sneboldeffekt, så folk nu valfarter til klinikken fra hele Jylland.

Vi kan hurtigt blive enige om, at du gerne vil nå ud til så mange som muligt, men at have fat i lokalområdet, giver dig et forspring. Hvis du formår at opbygge en relation til de lokale kunder, så kan du skabe ringe i vandet og nemmere nå bredere ud. For hvem har ikke brug for tilbagevendende kunder, der bliver til ambassadører for din virksomhed?

Som med alt andet bør du finde ud af, hvem der er din målgruppe, og hvordan du bedst når den. Er det ét bestemt medie eller en kombination af platforme, der rammer bedst? Vi har dykket ned i de forskellige platforme og kommer her med anbefalinger til, hvordan du kan bruge det i din lokale markedsføring. 

 

 

Hvad kan Facebook-annoncer bidrage med til din lokale strategi?

Facebook-annoncering har et specifikt målretningsværktøj, hvor du kan målrette efter køn, alder, interesser og ikke mindst geografi. I dette tilfælde er netop geografi omdrejningspunktet. Se blot Frisør Munkholm i Aarhus, der har fået masser af nye kunder i salonen grundet en målrettet annoncering på Facebook efter kvinder i Aarhus. 

Med Facebook-annoncering kan du altså ramme meget geografisk specifikt og skabe synlighed på bestemte produkter/ydelser. Se bare Specialtandlægecenter Vestjylland, der har brugt medarbejderbilleder og en personlig vinkel i deres Facebook-annoncer, og patienterne strømmer nu til fra lokalområdet.

 

 

Facebook-annoncering er noget alle kan komme i nærheden af. Du bestemmer nemlig selv dit budget. Dagsbudgetter helt ned til 10-20 kr. om dagen kan faktisk give fine resultater (afhængig af målsætning og geografi), og du kan samtidig selv justere i hvilke perioder, du ønsker at annoncere. Facebook har efterhånden også åbnet op for mange forskellige billede- og videoformater, så du som annoncør kan finde den opsætning, der skaber de bedste resultater hos DIN målgruppe.

Hvorfor er Google Ads blevet så populært til geografisk målretning?

Google Ads er yderst oplagt, når du vil findes på lokale produkter/ydelser. Her kan du arbejde med, hvilke søgeord folk søger på på Google og sørge for, at annonceteksten i din Google Ads annonce er tilpasset søgningen. Din annonce vises over søgeresultaterne, som det første forbrugerne ser.

Et godt eksempel på Google Ads annoncering med gode resultater er Byens Køreskole Næstved. Køreskolen har opnået en CTR på 29 %, hvilket understreger, at Næstved og småbyerne i de helt rigtige aldersgrupper rammes.

 

 

Tømrerfirmaet Hansen & Christiansen derimod er et klassisk eksempel på, hvordan en nordjysk tømrer satsede deres markedsføring på en lokal Google Ads strategi. Og ejeren Martin udtaler: ”De mange nye henvendelser på konkrete tilbud må alt andet lige være et klart signal om, at vi er blevet synlige i lokalområdet, når potentielle kunder finder os gennem deres Google søgninger”.

 

 

 

En lokal SEO-strategi

Hvor tit skriver du en geografi på en søgning på Google, hvis du skal finde en frisør, restaurant, håndværker eller låsesmed? Ofte formentlig! Derfor er lokal synlighed altafgørende.

Hvis du som lokal virksomhed ønsker at have fokus på lokal SEO (og det gør du højst sandsynligt), er det vigtigt at begynde med helt basale tiltag. På den måde kan Google nemmere forstå, hvilke byer du vil målrette. Start med at fokusere på teksterne på din hjemmeside. Her skal du sørge for at tilføje bynavn i title-tag, meta-beskrivelsen, overskrifter og flere gange i dine tekster. Gerne i starten af teksterne og sammen med din ydelse.

Anlægsgartnerfirmaet Andreas har fået nummer 1 placeringer på Google efter den rette lokale SEO-strategi, og nu bliver de fundet i og omkring Silkeborg som ønsket. 

Det er samtidig en god idé at beskrive de typer arbejdsopgaver, du har udført for kunder i den pågældende by. Jo mere du kan få skrevet om din rolle i byen, jo bedre forstår Google, hvorfor du skal være synlig netop der. 

Google ønsker som udgangspunkt at vise virksomheder, som har kontor og adresse i en bestemt by. Hvis du ønsker at målrette byer, hvor du ikke har et fysisk kontor, så er vores erfaring, at du ikke bør målrette byer, som er mere end 25-30 km. længere væk fra din firmaadresse. Her anbefaler vi Google Ads i stedet for, hvor du kan målrette mod alle byer efter ønske. 

Hvad kan du ”nemt” selv gøre for dine lokale placeringer?

For at sikre dig, at Google ved hvilke byer, der er vigtige for dig, bliver du også nødt til at opbygge links til din hjemmeside med en lokal vinkel. Få din virksomhed omtalt i lokale medier, hos lokale klubber (f.eks. fodboldklubbens hjemmeside) eller lokale firmakataloger. Mange byer har hjemmesider som f.eks. lister de lokale virksomheder, der findes i byen – her vil du gerne nævnes!

Når Google ser en sammenhæng mellem andre websider i samme by og din hjemmeside, fremmer det din synlighed i netop den by. Du skal bevise overfor Google, at du er til stede, før du bliver berettiget til gode lokale placeringer på Google.

Google My Business er et must

Hvis du har firmaadresse i byen, er det meget vigtigt med en Google My Business profil. Det bekræfter overfor Google, at du har en fysisk adresse og derfor hører hjemme i byen. Forsøg gerne at skaffe gode Google anmeldelser fra glade kunder, hvor de understreger, at du er den bedste i byen. Hvis du kan få søgeord og bynavn med i anmeldelsen, så er du på rette spor til gode lokale placeringer på Google.

I dette eksempel med Bagger Låse & Alarm Slagelse er der fokus på gode Google anmeldelser, og der er arbejdet med begivenheder/forretningsområder (nederst). Alt sammen medvirkende til gode placeringer på Google.

 

 

Lad os ikke glemme Facebook firmasiden – til dialog og relationer

Vi har gjort det før og gør det gerne igen – slår et slag for en aktiv og personlig Facebook firmaside. Med en firmaside kan du gå i dialog med dine følgere og opbygge en tæt relation. Events i butikken, en temaaften med rabat i restauranten eller billeder fra det seneste projekt på den lokale skole er oplagte opslag til at skabe en tæt relation. Alle brancher kan skabe en personlig og lokal vinkel på Facebook, som er interessant og sjov at følge.

 


Brolæggermester Bo Kepp
 fik med én enkelt Facebook-konkurrence masser af henvendelser fra folk i nærområdet, der ikke tidligere vidste, at han eksisterede. En simpel Facebook-konkurrence gav altså brolæggeren øget efterspørgsel i netop lokalområdet.

 

 

 

Opsummering – webinar om lokal markedsføring

Er du blevet nysgerrig på, hvordan din virksomhed kan blive mere synlig hos de lokale? Deltag i vores webinar om lokal markedsføring d. 29. januar 2019 – tilmeld dig her