Har dit website SSL?

Skrevet af Tobias Thaastrup-Leth, Digital strategichef, d. 05.03.2018

For godt et halvt år siden begyndte vi hos Søgemedier at opfordre alle vores kunder til at få et SSL certifikat implementeret på deres hjemmeside.

Årsagen til vores udmelding var, at Google offentliggjorde oplysninger om, at de fremover ville beskrive hjemmesider med kontaktformularer som værende ”usikre”, hvis de ikke havde implementeret et SSL certifikat. Dette betød at et SSL certifikat ikke var absolut nødvendigt for alle virksomheder (dog stadig anbefalelsesværdigt af andre årsager), da nogle hjemmesider ikke havde felter til indtastning af data.

SSL-fælden klapper til sommer

Sidste måned meldte Google ud, at Chrome internetbrowseren pr juli 2018 vil markere allehjemmesider uden SSL certifikat som værende ”usikre”, uanset om der er felter til indtastning af data eller ej!

Kilde: https://security.googleblog.com/2018/02/a-secure-web-is-here-to-stay.html

Har jeg et SSL certifikat?

Hvis du er i tvivl om du allerede har et SSL certifikat på din hjemmeside, kan du nemt få det af- eller bekræftet via f.eks. denne hjemmeside: Symantec SSL checker Testen vil vise dig, om du har et SSL certifikat eller ej, og om det er korrekt implementeret og/eller udløbet.

Sådan implementerer du selv et SSL certifikat

Du kan selv implementere et SSL certifikat, hvis du besidder de påkrævne tekniske færdigheder. Der er dog flere ting, som kan gå galt i processen. Typisk overses opsætningen af redirects fra http til https, hvilket kan have negativ effekt på din synlighed på Google. Du skal først og fremmest sikre dig at:

- Alle absolutte URL'er i din kode rettes til https (ikke relevant, hvis du benytter relative URL'er)
- Der 301 redirectes fra http til https, så du undgår duplicate content
- CSS og javascripts skal indlæses via https

Derudover skal du naturligvis også huske at forny dit SSL certifikat, inden det udløber. Og husk at kontroller din SSL implementering via testen der er nævnt ovenfor. Resultatet skal give en grøn boks med et flueben og teksten: Certificate is installed correctly

Kan jeg ikke bare bruge et tilfældigt gratis SSL certifikat?

Du skal være opmærksom på, at ikke alle af de gratis SSL certifikater der findes, altid er helt så sikre, som de udgiver sig for at være! Som det fremgår nederst i denne artikel fra Googles hjælp-center, er ikke alle SSL certifikat-udbydere godkendte af bl.a. Google Chrome internetbrowseren: Google om SSL certifikater

Er dit SSL certifikat ikke godkendt, eller er der sket en fejl-implementering, vil Google Chrome internetbrowseren markere dit website som "usikkert":

Hvad koster et SSL certifikat inkl. implementering?

Ønsker du ikke selv at røre en finger, kan det også lade sig gøre, hvis du har dit website hostet hos Søgemedier.

Selve SSL certifikatet koster ikke noget, men det koster et engangsbeløb på 1.995,- kr. at få oprettet og implementeret SSL - inkl. diverse redirects m.m. Derudover et årligt abonnement på 995,- kr.

Så længe du har dit SSL abonnement hos Søgemedier, sørger vi for at håndtere alt det tekniske, samt at forny dit certifikat for dig. Dvs. at du ikke selv skal foretage dig noget som helst.

Bestilling af SSL certifikat

Du kan bestille et SSL certifikat ved at sende en mail til support@sgme.dk eller ringe til vores web-support afdeling på tlf 36 13 01 55.

Betingelser:

Der kan være tekniske forhold, som gør, at vi ikke kan implementere et SSL certifikat på din hjemmeside til en pris på 1.995,- kr. I så fald vil du modtage et tilbud på opgaven.

Ved oprettelsen faktureres 1.995,- kr. for implementering + 995,- kr. for det første års abonnement. Fremadrettet faktureres 995,- kr. årligt i abonnement. Du kan opsige dit SSL abonnement indtil 3 mdr. før udløb af en periode.

Alle beløb er oplyst i DKK ekskl. moms.