Grafisk designer

Aarhus

Web

Stærk digital designer med flair for detaljen 

Leder du efter et arbejde, hvor du hver dag kan udfolde dig kreativt og skabe værdi for kunder gennem trykte og online medier? Har du en stærk kreativ side og motiveres du af at hjælpe kunder med at designe deres hjemmeside, webshop og andre markedsføringsrelaterede tiltag?

I arbejdet som digital designer hos Søgemedier får du mulighed for at strukturere din egen arbejdsdag og selvstændigt lede designprojekter for vores kunder, samt overlevere opgaven til vores front-end og back-end udviklere, som du arbejder tæt sammen med.

Lyder dette som en stilling, der passer perfekt til din person og besættelse af finesser og detaljeorienterede mind-set? Læs mere om stillingen og bliv overbevist om, at det er netop dig, vi mangler!

Dine opgaver:

Dine arbejdsopgaver vil blive sammensat i samarbejde med din nærmeste leder, hvor du har mulighed for selv at strukturere din arbejdsdag. Du vil arbejde sammen med en super dygtig kollega, hvor I har mulighed for at sparre med hinanden og sammen arbejde på løbende at højne kvaliteten i den grafiske afdeling.

  • Indledende kontakt til kunden og afdækning af deres behov og ønsker vedrørende deres hjemmeside
  • Omsætte ønsker og behov til konkrete designløsninger/ prototyper, som kunden skal godkende
  • Designe mock-ups til web-afdelingen
  • Opsætte brochurer, bannere, o.l. til digitale og til trykte medier

Dine kompetencer:

Du har måske allerede et par års erfaring som grafisk designer, men det er ikke et krav. Du er typen, som motiveres af at opnå resultater og designe en god hjemmeside, som er målrettet til kundens individuelle behov. Du har en selvstændig indgangsvinkel til opgaverne og kan formå at arbejde vedholdende med en opgave. Du trives i et dynamisk arbejdsmiljø, hvor der altid er nok at lave og en god uformel stemning i afdelingen. Du trives med ansvar, og kan holde mange bolde i luften og gribe dem igen, selvom der er travlt.

Det er vigtigt at du:

  • Er servicemindet og kan sætte dig i kundens sted
  • Har erfaring med at designe trykte og online medier, samt klargøring af tryksager
  • Kan arbejde i Photoshop, Xd, Illustrator og Indesign og har sans for detaljen
  • Har en god forståelse for brugergrænseflade, UI design
  • Trives i et dynamisk arbejdsmiljø, hvor der altid er nok at lave

 

Tiltrædelse 1. november

Louise Bertram

Digital Designspecialist & Koordinator

Jeg udvikler mig hos Søgemedier, samtidig med at jeg har det sjovt. Der er farver på hverdagen, masser af bolde i luften og et hold skønne kollegaer i ryggen. Hverdagen hos Søgemedier bliver aldrig kedelig.

Hvem er vi?

Du vil blive en del af et dygtigt team af grafikere og webudviklere, som deler en fælles interesse for at optimere og højne kvaliteten i webafdelingen. I afdelingen arbejdes der seriøst og koncentreret samtidig med, at der er plads til latter og grin. Hos os, er der ikke langt fra idé til handling, hvor ”frihed under ansvar” og ”kvalitet” er nøgleord, som kendetegner vores arbejde. I pauserne kan du finde hele afdelingen omkring vores bordtennisbord, hvor virksomheden går sammen om et spil ”rundt om bordet”.

Søgemedier, der i dag huser 300 ansatte i Skandinavien, er en dynamisk virksomhed, hvor vi konstant stræber efter at opnå stærke resultater i et konkurrencepræget marked. Der arbejdes seriøst og koncentreret, samtidig med at der altid er plads til, at vi har det sjovt sammen. Fredagsbarer, temafester og firmature er derfor en vigtig del af Søgemediers DNA.

Søg stilingen

Er du den kreative ildsjæl, vi leder efter? Så tøv ikke med at sende os en ansøgning, portefølje, samt dit CV med billede via formularen. Vi afholder løbende samtaler indtil, vi har fundet den rette kandidat til stillingen. 

 

Læs mere om os

Er du min nye kollega?

Så send fluks ansøgning og CV vores vej via formularen. Måske er det lige dig, vi mangler i afdelingen.

Har du spørgsmål til stillingen, er du selvfølgelig altid velkommen til at kontakte os. Du tager bare fat i HR-chef Mette-Marie.
Husk også at tjekke Søgemedierfamilien ud- det giver dig forhåbentlig et godt indtryk af, hvem vi er.

Ansøg nu