Er du vores nye front-end supporter?

Aarhus

Web

Ønsker du at være en del af en virksomhed, der er i rivende vækst? Hvis dit svar er JA! Så er du måske vores nye kollega. Søgemedier søger i øjeblikket en front-end supporter med opstart hurtigst muligt til vores hovedkontor i Aarhus V.

Som front-end supporter hos Søgemedier vil du blive en del af vores webafdeling, som består af grafiske designere, front-end og back-end udviklere. Vi sørger for, at vores kunder får en optimeret hjemmeside, som er tidssvarende og imødekommer de ønsker og krav, som kunderne måtte have.

Vi har et stærkt team, hvor din fornemmeste opgave som supporter bliver at supportere vores eksisterende kunder med rettelser til deres hjemmesider. Du vil ligeledes supportere dit team med små-opgaver indenfor opbygning af hjemmesider.

Hvem er du?

  • Du er serviceminded og er god til at formulere dig på dansk mundtligt og skriftligt til mange forskellige kundetyper.
  • Du arbejder struktureret og kan håndtere mange bolde i luften
  • Du kan arbejde selvstændigt
  • Du har kendskab til og kan arbejde i CM systemer


Det er en fordel, hvis du har erfaring med HTML, CSS, Umbraco, jQuery, DNS, E-mail, WordPress, men det er ikke et krav. Vi forestiller os, at du eventuelt er nyuddannet og har haft et studierelevant job inden for hjemmesidesupport. Du trives i et dynamisk arbejdsmiljø, hvor der altid er nok at lave og en god uformel stemning i afdelingen.

Mathias Kragh

Front-end udvikler

Det er fedt at arbejde hos Søgemedier, fordi jeg har et godt team, hvor vi er gode til at sparre med hinanden og have det sjovt. Og så synes jeg, det er nogle relevante produkter, vi tilbyder kunderne. Det betyder også meget for mig.

Hvem er vi?

Du vil blive en del af et dygtigt team af grafikere og webudviklere, som deler en fælles interesse for optimere og højne kvaliteten i web-afdelingen. I afdelingen arbejdes der seriøst og koncentreret samtidig med, at der er plads til latter og grin. Hos os, er der ikke langt fra idé til handling, hvor ”frihed under ansvar” og ”kvalitet” er nøgleord, som kendetegner vores arbejde. I pauserne kan du finde hele afdelingen omkring vores bordtennisbord, hvor virksomheden går sammen om en spil ”rundt om bordet”.

Søgemedier, der i dag huser 300 ansatte i Skandinavien, er en dynamisk virksomhed, hvor vi konstant stræber efter at opnå stærke resultater i et konkurrencepræget marked. Der arbejdes seriøst og koncentreret, samtidig med at der altid er plads til, at vi har det sjovt sammen. Fredagsbarer, temafester og firmature er derfor en vigtig del af Søgemediers DNA.

 

Læs mere om os

Er du min nye kollega?

Så send fluks ansøgning og CV vores vej via formularen. Måske er det lige dig, vi mangler i afdelingen.

Har du spørgsmål til stillingen, er du selvfølgelig altid velkommen til at kontakte os. Du tager bare fat i HR-chef Mette-Marie.
Husk også at tjekke Søgemedierfamilien ud- det giver dig forhåbentlig et godt indtryk af, hvem vi er.

Ansøg nu