Skal du hjælpe vores kunder med at blive fundet på Google?

København

Google Ads

Er du manden eller kvinden, der skal hjælpe vores kunder med at lave effektive kampagner med Google som platform?

Om jobbet

Hos Søgemedier gør vi en dyd ud af at give vores kunder de bedste resultater og det højeste afkast af deres markedsføringskroner. Og det gælder alle kunder - fra brudekjoleforretninger til håndværkere og webshops i mange forskellige afskygninger. 

Som medarbejder i vores Google team, vil du...

  • Få ansvar for dine egne kunders resultater
  • Give råd og sparring om kundernes online annoncestrategi
  • Opstarte annoncekampagner i samråd med dine kunder
  • Løbende gennemgå kundernes Google Ads kampagner med henblik på optimering

Dine styrker

Finder du også de enorme muligheder, online annoncering giver lokale virksomheder, fascinerende? Og vil du gerne være med til at nå de gode resultater? Ja så er du allerede godt klædt på som kandidat til stillingen som vores nye Google Ads ekspert. 

Din uddannelsesbaggrund er underordnet, men vi ser gerne at du:

  • Har minimum ét års erfaring indenfor arbejde med Google Ads og Analytics
  • Er superbruger af Google Analytics
  • Har analytiske færdigheder og trives med afrapportering
  • Har praktisk erfaring med online annoncering og PPC-kampagner
  • Er brandgod til at kommunikere på skrift og tale
  • Trives med kundekontakt


I Google Ads afdelingen vil du skulle koordinere mange forskelligartede opgaver inden for online markedsføring. Også opgaver, du måske ikke har siddet med før. Det er derfor vigtigt, at du har masser af gåpåmod og hovedet fyldt med gode idéer. Tempoet er altid højt, men det er humøret heldigvis også! 

Christian B. Andersen

Google Ads teamleder

Hos Søgemedier er jeg en del af en virksomhed og branche, der konstant er i udvikling. Det giver mig optimale muligheder for udvikling og en daglig glæde ved at tage på arbejde. Samtidig er jeg så heldig at have de bedste og rareste kollegaer, der findes.

Hvem er vi?

Søgemedier, der i dag huser 300 ansatte i Skandinavien, er en dynamisk virksomhed, hvor vi konstant stræber efter at opnå stærke resultater i et konkurrencepræget marked. Der arbejdes seriøst og koncentreret, samtidig med at der altid er plads til, at vi har det sjovt sammen. Fredagsbarer, temafester og firmature er derfor en vigtig del af Søgemediers DNA

Er du stadig ikke overbevist om, at vi kunne være dine nye kollegaer, så bliv klogere på Søgemedierfamilien.

Læs mere om os

Mener du, at du er den rette til stillingen?

Så tøv ikke med at sende en motiveret ansøgning og CV til
Mette Marie Jensen ved hjælp af denne formular:


Vi glæder os til at høre fra dig!

Udfyld nedenstående formular