Bliv ansvarlig for Danmarks bedste SEO-afdeling

Aarhus

SEO

Brænder du for SEO, og har du samtidig lysten og evnerne til at varetage det overordnede ansvar for SEO-afdelingen på vores kontor i Aarhus?

Vi søger en profil, der kan agere leder og sparringspartner for vores SEO medarbejdere, som har deres daglige gang på Søgemediers hovedkontor. Lige nu drejer det sig om 11 ansatte, men der kommer løbende flere til.

Din profil

Du kan simpelthen ikke lade være med at holde dig opdateret inden for online markedsføring – Det motiverer dig at ’følge med’. 

Derudover har du en veludviklet forretningsforståelse og er god til at håndtere kunder. Du ved, hvad der skal til for at opnå succes online, og du forstår samtidig at dele den viden med dine medarbejdere. Gennem sparring og vejledning.

Arbejdsopgaver

  • Ansvar for SEO-afdelingen, herunder 11 medarbejdere
  • Skabe overblik og fordeling af over 1.500 SEO-kunder
  • Udarbejdelse af store SEO-oplæg til potentielle kunder
  • Deltagelse i kundemøder sammen med rådgivere på kontoret eller ude hos kunder
  • Udvikling af medarbejdere via RIK, sparring og oplæring
  • Opbygge og udvikle afdelingen i tæt dialog med vores produktionschef

Du vil, lige som de andre ansatte på kontoret, også komme til at sidde med egne, faste kunder. På den måde får du større indsigt i vores arbejdsprocesser og i de udfordringer, afdelingen typisk møder. Der kan være forekomme rejsedage til Søgemediers andre kontorer, som lige nu er i København og Stockholm.

Hvem er du?

Du har:

  • Ledelseserfaring er en fordel, men ikke et krav
  • 1 års erfaring inden for online markedsføring og har et godt kendskab til SEO
  • Lysten til at være opdateret på nye SEO trends og nyheder
  • Evnerne til at udvikle og implementere nye strategier i afdelingen
  • Evnen til at skabe overblik over mange kunder og et stort team, også når der er travlt
  • Et naturligt flair for kundekontakt og fremlæggelse af opnået SEO-resultater
  • En analytisk tilgang til dine opgaver

Peter Præstegaard

SEO konsulent

Hos Søgemedier bevæger jeg mig hver dag i den rigtige retning i forhold til at blive endnu dygtigere til mit arbejde. Jeg har masser af frihed, ansvar og rig mulighed for at blive klogere på mit felt. Det gør, at jeg glæder mig til at komme på arbejde hver dag.

Hvem er vi?

Søgemedier, der i dag huser mere end 300 medarbejdere i Skandinavien, er en dynamisk virksomhed, hvor vi konstant stræber efter at opnå stærke resultater i et konkurrencepræget marked. Der arbejdes seriøst og koncentreret, samtidig med at der altid er plads til, at vi har det sjovt sammen. Fredagsbarer, temafester og firmature er derfor en vigtig del af Søgemediers DNA. Vi tror nemlig på, at et godt sammenhold spiller ind på vores arbejde i dagligdagen.

Der vil løbende afholdes samtaler, indtil vi har fundet den rette kandidat til stillingen. Noget for dig? Så send en ansøgning og CV via formularen. Hvis du har spørgmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Mette Marie Jensen

Læs mere om os

Mener du, at du er den rette til stillingen?

Så tøv ikke med at sende en motiveret ansøgning og CV til
Mette Marie Jensen ved hjælp af denne formular:


Vi glæder os til at høre fra dig!

Udfyld nedenstående formular